I forbindelse med Turistforeningens 100-års jubilæum i 2005 blev foreningens historie beskrevet af Lokalhistorisk Arkiv v. Tina Knudsen Jensen.

Turistforeningen for Randers og Omegn – 100 år, men stadig ung

Af: Tina Knudsen Jensen, Randers Lokalhistoriske Arkiv

En lille flok fremsynede mænd

Den 31. oktober 1905 mødtes en række mænd i Håndværkerforeningen i Randers med det formål at stifte en lokal turistforening. Sådanne foreninger eksisterede allerede i både Hobro, Mariager og Hadsund, og nu måtte det være Randers’ tur til at få en forening, der kunne skaffe fremmede besøg til byen.

Ved mødet talte først partikulier Andersen, som repræsentant for Dansk Turistforening. Udover selvfølgelig at gøre reklame for denne glimrende landsdækkende Turistforening talte han også om hvilke seværdigheder Randers kunne byde på. Han fremhævede Helligåndshuset og hele omegnen -især fjordene burde kunne tiltrække fremmede mente Andersen.
Efter Andersens indlæg anbefalede overretssagfører Buhl, der ledede mødet at man dannede foreningen med det samme, samt at man valgte en bestyrelse.
Landstingsmand Hermann Stilling anbefalede også etablering af foreningen og han fremhævede at der skulle skaffes et lokale, hvor foreningen kunne have hjemme ved eventuelle udflugter her i byen.

Der blev straks vedtaget et sæt love for Turistforeningen for Randers og Omegn, og den første bestyrelse blev valgt. Den bestod af borgmester Swane, overretssagfører Buhl, apoteker Strøyberg, købmand Johannes Koch, partikulier Andersen, stationsforstander Ibsen og fabrikant Th. Steenberg. De fleste tilstedeværende i Håndværkerforeningen meldte sig samme aften ind i foreningen. Partikulier Andersen blev valgt til formand.

Hvad blev så foreningens formål?

Foreningen havde allerede fra sin begyndelse to formål: indadtil skulle den fornøje sine medlemmer med oplysende virksomhed og interessante ture til forskellige turistmål i Danmark og udadtil skulle den gøre fremmede turister opmærksom på byen og egnen og hjælpe dem til rette når de kom til Randers.

Bestyrelsen arbejdede hårdt for at opnå tilfredsstillende resultater og stille og roligt udviklede de arbejdsmetoder og forskellige tiltag. I 1928 fik foreningen opsat den plade, der stadig sidder på Helligåndshuset og fortæller om bygningens historie.

Samme år udgav foreningen også sit første bogværk: “Randers før og nu” – et billedværk, der hurtigt blev en populær udgivelse. I disse år havde foreningen ikke så mange medlemmer, så for at øge medlemsskaren brugte bestyrelsen bogen som “lokkemad”. Det var muligt at låne “Randers før og nu” i 2-4 timer, og hvis man så besluttede sig for at beholde den kunne man få den gratis, hvis man tegnede medlemskab af Turistforeningen. Det gav mange nye medlemmer.

25 års jubilæum

Ved Turistforeningens 25 års jubilæumsfest, der blev holdt sammen med årets generalforsamling den 14. oktober 1930 i foreningen Harmoniens lille sal, fremgik det af årsberetningen hvad der var sket i foreningen det forløbne år: der var nu også opsat en tavle på den gamle Latinskole i Vestergade, de tyske krigergrave på Østre Kirkegård var blevet renoveret, der havde været udflugter med bil til Hammel og Nørreriis, der havde været en femdages udflugt til Sverige, der var blevet arrangeret sammen med turistforeningerne i Ålborg og Århus og man havde arrangeret i alt 13 forskellige busture i oplandet omkring Randers.

Et imponerende aktivitetsniveau i en forening med 580 medlemmer – bortset fra Århus var det den største turistforening i Jylland.

Kong Hamlet grav i Ammelhede

I begyndelsen af 1930′ erne oplevede Turistforeningen for Randers og Omegn en periode, hvor foreningens arbejde gav genlyd i hele landet. Den 27. april 1932 havde apoteker 0. Løye fra Løveapoteket i Randers et indlæg i avisen, hvor han hævdede at kunne bevise at Hamlets grav, som ifølge ham var det samme som Amleds grav, skulle ligge i Ammelhede lige udenfor Randers. Han fremdrog alle tænkelige beviser fra historikere fra alle tider. Fra Saxo, der skrev sin Danmarkshistorie i 1200-tallet til Ole Worm, der skrev i begyndelsen af 1600-tallet. Løyes konklusion blev, at ingen andre end Kong Hamlet (Kong Amled) kan ligge begravet i den høj ved Ammelhede, det i ældre tid blev kaldt Kongshøjen. Løye mente på baggrund af sin bevisførelse at der ikke var nogen tvivl, og at hvis graven skal have den plads blandt de lokale mindesmærker som den fortjener, så skal initiativet komme fra Randers.

Løyes indlæg afstedkom livlig diskussion i landets aviser. Fra Fyns Venstreblad kom en skarp kritik, der hævdede at dette ikke kunne være andet end et reklamefif for Randers. Den 30. april kom en notits i Politiken, der en anelse syrligt bemærkede, at Randers var sin fulde ret til at udnytte både de videnskabelige teorier og den folkelige tradition i området omkring Ammelhede til at rejse en sten over Kong Hamlet – Politiken spurgte: Hvor længe kan svindelen med Hamlets Grav i Helsingør så fortsættes?

Her skal ikke diskuteres yderligere om de videnskabelige beviser er holdbare eller ej, men I Randers blev konklusionen i 1933 at man var overbevist om bevisernes gyldighed og derfor kunne man i Randers Amtsavis den 28. juni 1933 læse følgende notits:

I går transporteredes fra Gimming til Amme/hede den store natursten, der skol rejses på Hamlets grav i Kongehøjen i Amme/hede. Stenen er fundet i boetsmand Lars Christensens grusgrav i Gimming. Den vejer ca. I 0.000 kg. og er to meter høj.
Transporten, der foregik pr. blokvogn, udførtes af murermester Jørgensen i Randers og den mægtige sten vakte overalt stor opmærksomhed.

I Amme/hede er allerede på Kongegraven rejst et betonfundament på en halv meter, hvorpå kæmpestenen skal rejses.

Med hensyn til inskriptionen er der endnu ikke taget bestemmelse. Man havde først tænkt sig, at der kun skulle stå “Amled” eller “Amled, jydsk konge”; men det er muligt at man vælger en mere udførlig inskription.
Datoen for afsløringshøjtideligheden er endnu ikke fastslået.

Turistforeningen fandt både dato og inskription og den 3. september 1933 blev stenen afsløret ved en stor fest på Ammelhede. Ca. 1200 mennesker deltog i afsløringen, hvor flere prominente gæster talte. Formanden for foreningen, købmand Bolt Jørgensen, bød velkommen og udtalte at det var efter grundig undersøgelse af videnskabsmænd, at Turistforeningen turde fastslå at Ammelhede var Kong Hamlets grav og derfor dristede sig til at rejse en sten på stedet. Bolt Jørgensen nævntegså at mange forskellige personergennem tiden havde fremsat tanken om at frede Kongshøjen. Steen Steensen Blicher havde været fortaler for ideen, mens han var på Randers Lærde Skole og redaktør Anker Kirkeby fra København havde fremsat tanken i 1924. Apoteker Løye blev også fremhævet. Turistforeningen havde siden Løyes artikel om sagen henvendt sig til museumsinspektør ved Dansk

Folkemuseum Jørgen Olrik og arkivar ved Dansk Folkemindesamling magister Hans Ellekilde, der begge havde udtalt sig positivt om sagen.

Både Olrik og Ellekilde var tll stede ved afsløringen og Olrik holdt en tale, hvor han gennemgik
hele Hamletsagaen og fremkom med sine mange argumenter for at Hamlet var begravet på
Ammelhede. Herefter afslørede Olrik stenen, der havde fået følgende inskription:
AMLED YPPERSTE OLDTIDS SNILDE
TEED SIG T AASE TIL HÆVNENS TIME
KAARET PAA TING
AF JYDER TIL KONGE
HØJSAT HAN HVILER
PÅ AMMELHEDE

Stenen blev af Turistforeningen formand afleveret til sognerådsformand Bjerregaard fra Virring­Essenbæk Sogneråd og der blev afsunget flere fædrelandssange. Blandt andet “Jylland mellemntvende have”, “I Danmark er jeg født” og “Der er et yndigt land”.

Således foregik alt i fuld enighed i Randers, men Politiken havde ikke helt glemt historien og trykte følgende sang som et efterspil:

“Det historiske Randers”
Synges på menuetten fra Elverhøj.

Til alle danske byer har
nu Randers kastet handsken,
i brug de til reklame ta’r
sågar historisk gransken.
Niels Ebbesen var jo husar
ved Randers blå dragoner,
men de på instrumentet har
en hel del flere toner.

Hvad andre by’r var stolt af før,
er nu i Randers samlet
selv Hamlets grav. – Med Helsingør
de derved op har hamlet.
Historisk set står byen smukt,
(hvis man kan stole på’en):
Det kendte slag i Køge Bugt
gik løs i Gudenåen.

Det triste mord i Finnerup
i den berømte lade
fandt sted i Randers Kegleklub
i Søren Møllersgade.
Og Karl den Store uforknydt
her i det hus har levet,
hvor H.C. Andersen blev født
og skånske lov blev skrevet.

At Malmøs kongemøde holdt
i Randers blev på Tor’et
gør hele Laksestaden stolt,
de er så glade for ‘et.
– Vi kender allesammen den:
°Kom Du, Farlil til Norje” …
Nej, kom til Randers, gamle ven,
så skal du få historie.

Vanlige gøremål

Ovenpå denne store opgave med at få placeret en mindesten på Hamlets grav vendte Turistforeningen tilbage til sine vanlige gøremål. På generalforsamlingerne de følgende år diskuterer man nedgang i medlemstallet, der langsomt daler gennem I 930’erne, adgang til den gamle træksti langs Gudenåen og hvordan man kan modvirke de byer i det centrale Jylland, der gerne vil genetablere den gamle Hærvej.

I I934 valgte formanden gennem 25 år købmand Bolt Jørgensen, at gå af som formand og hellige sig arbejdet med at passe turistbureauet. Som formand blev valgt direktør Rovsing Olsen fra Randers Rebslåeri, der allerede havde udført et stort arbejde i den nyopståede Propagandakomite for Randers By og Havn. Propagandakomiteen opstod i kølvandet på havneudvideisen I 1930-1933 fik Turistforeningen et stort samarbejde med komiteen. Blandt andet havde Turistforeningen et medlem i Propagandakomiteens bestyrelse. I de første år have de to foreninger næsten identiske formål, nemlig en generel propaganda for Randers, men efter nogle år koncentrerede Propagandakomiteen sig om at være rådgivende overfor erhvervslivet. I begyndelsen af 1960′ erne ændrede komiteen navn til Randers Erhvervsråd.

Foreningens sommerarrangementer var primært udflugter for medlemmerne til spændende turistmål i nærheden, mens vinterprogrammer mest var foredrag af forskellig karakter. Efter et foredrag og en film om skisport i Sverige, startede foreningen en lokal forening for skisport- ud af de få af Turistforeningens forhandlingsprotokoller, der eksisterer, kan skisportsforeningen ikke følges, så dens skæbne er uvis.

I 1937 dukkede for første gang diskussionen om at ansætte en turistchef op. I første omgang blev det diskuteret på et forretningsudvalgsmøde den I. november 1937. Det blev foreslået at ansætte en turistchef i samarbejde med Propagandaforeningen, men i første omgang blev sagen henlagt.

Indlandsturisme

Under Anden Verdenskrig fik den hjemlige turisme en opblomstring. De danske biler var klodset op og det var umuligt at foretage udenlandsrejser. I denne periode fik især Gudenåen og Randers Fjord som turistmål en opblomstring.

I sommeren 1939 overtog Turistforeningen sejladsen på Randers F}ord fra Randers Kommune mod et tilskud på 2000,-kr. årligt. Fjordbåden Falken sejlede fra Randers til Volk Mølle, Uggelhuse,
Vore, Kanalen og Udbyhøj syd. Gennem hele sommeren blev der gennemført mange udflugter- både som bestillingsture og almindelig turistfart. Denne fjordsejlads blev uhyre populær og fortsatte gennem mange år.

Gudenåen i fokus

I et nummer af Turisten, udgivet af Turistforeningen for Danmark i januar 1942 optog de danske turistfloder og især Gudenåen et helt nummer. Heri er nævnt. at man i både Horsens og Silkeborg allerede havde taget udfordringen op og var i gang med at udnytte de muligheder for sejlads og fiskeri Gudenåen kunne tilbyde turisterne, og Turistforeningen for Randers og Omegn gjorde hvad den kunne for at følge trop. I I 941 investerede man i to kanoer a 295,- kr., der blev bygget på Th. Harders skibsværft- de kom til at hedde “Pige” og “Dragon”. Kanosejladsen blev en vældig succes og i 1942 dristede foreningen sig til at få bygget endnu to kanoer. Ikke mindst et foredrag af forfatteren Hakon Mielche, der blev fulgt op af en bog “Gudenåen og de andre sejlbare jyske åer” med tekst af samme forfatter og tegninger af Kirsten Rode var med til at gøre kanoture på Gudenåen populære. Der var nogle hindringer i form af pæle og pigtrådsspærringer langs og i åen, der skulle ryddes væk, men foreningen var klar over vigtigheden af dette arbejde. I samme nummer af Turisten er der også en tre siders artikel om pramdragerstien langs Gudenåen og tilgængeligheden til den. Nu havde Turistforeningen for Randers og Omegn på opfordring af Turistforeningen for Danmarks Forretningsudvalg ladet indsamle oplysninger om trækstien i et forsøg på at få Ministeriet for offentlige arbejder til at arbejde for at åbne trækstien hele vejen fra Randers til Silkeborg.

Turistforeningens første turistchef ansættes
– Turistbureauet åbner i Helligåndshuset

1. april 1947 skete endnu engang en skelsættende begivenhed for Turistforeningen. Denne dag åbnedes det nyindrettede Turistbureau i Helligåndshusets nordlige ende og samme dag blev Svend 0vesen ansat som foreningens første turistchef. Bureauet havde åbent hver dag fra 9 til 12 og igen fra 14 til 18.

Svend Ovesen var en aktiv og meget populær turistchef, men efter fem år på posten valgte han en karriere i det private erhvervsliv og efter et år med fru Hetebrugge som konstitueret leder blev den kun 21-årige Per Abildgaard ansat som ny turistchef fra 1. juli 1953. Ved hans ansættelse udtalte han at de vigtigste emner for ham var etablering af et nyt vandrehjem til afløser for det gamle Bettysminde og etablering af en lejrplads til de mange turister, der nu var begyndt at feriere og overnatte i telte. Det lykkedes faktisk at få etableret campingpladsen i 1955.

1950’erne og første halvdel af 1960’erne var en stabil periode for Turistforeningen. Der blev arbejdet hårdt og støt med det daglige arbejde og de skiftende turistchefer lagde alle et stort arbejde i at formidle byen til tilrejsende inden- og udenlandske turister. Desuden blev der gjort en stor indsats for at gøre byens Indbyggere opmærksomme på Randers og Danmarks fortræffeligheder gennem foredrag med film og lysbilleder. I mange år var det et fast indslag ved generalforsamlingen, at der blev vist turistfilm fra andre steder i Danmark.

Nye tider . .

På generalforsamlingen i 1967 talte formanden Dan Weibel meget om de udfordringer foreningen stod overfor. Han siger blandt andet: ..
Turistlivet i Danmark er inde i en rivende udvikling. Besøget er stigende dag for dag og samtidig sker der en ændring i rejselivet og dets vaner, som i udpræget grad demokratiseres. Rejser er som fjernsyn og køleskab blevet hvermandseje og der stilles som følge af denne situations nye krav som gør at turistarbejdet stadigt må gøres på nye vilkår som mon næppe havde drømt om, da foreningen oprettedes.

Gennem 1960’erne og 1970’erne arbejdede bestyrelsen og turistcheferne for hele tiden at forbedre formidling af Randers som turistby og samtidig skabe nye tiltag, der kunne være af interesse for både turister og lokale. I 1972 blev Turistforeningen for Randers og Omegn for eksempel dybt involveret i arbejdet med at etablere Randers Pigegarde. Turistforeningen stod som indkalder til et møde med det formål at stifte pigegarden, men kun på den betingelse, at man ikke senere fik arbejdsopgaver i forbindelse med garden og at man ikke skulle støtte garden økonomisk.
I 1978 flyttede turistbureauet fra Helligåndshuset nordlige til sydlige ende. Samtidig betød det en nyindretning der var mere hensigtsmæssig end den gamle. Ved foreningens 75-års jubilæum i 1980 udgav Turistforeningen bogen “Historiske besøg i Randers”, hvor redaktør Axel Rye beskrev både velkomne kongelige besøg i byen samt Grev Gerhards ikke så velkomne besøg som besætter i 1340. Det var ved den lejlighed Niels Ebbesen slog ham ihjel.

I 1993 flyttede bureauet til de nuværende lokaler i Erhvervenes Hus. Bofællesskabet med bl.a. Randers Erhvervsråd, Randers Handelsstandsforening og Randers Cityforening er de fælles rammer for udvikling og profilering af Randers og Kronjylland.

Professionalisering og øget fokus på turisme som erhverv

Fra 1947, hvor foreningen ansatte den første turistchef, er foreningens arbejde blevet mere og mere professionaliseret. Turistforeningen og turistchefens arbejde består jo ikke kun i at få trykt brochurer og betjene de besøgende, der gæster turistbureauet i sommerperioden.
I højsæsonen kræver de mange tilrejsende turister selvfølgelig stor opmærksomhed fra de ansatte på Turistbureauet, men om vinteren er der såmænd lige så travlt.

Det er i denne lavsæson, at forarbejdet ligger – gennem alle årene har Turistforeningen og Turistbureauet arbejdet på mange initiativer til glæde for byens indbyggere og tilrejsende. I de første år var det placering af bænke og skulpturer, der optog bestyrelsen, men efterhånden har den øgede professionalisering af hele erhvervet gjort, at de ansatte på turistbureauet deltager i ideudvikling på mange planer. Gennem årene har Randers Turistbureau blandt andet deltaget i arbejdet med at opstarte naturvejlederprojekter, Randers ugen, Destination Kronjylland (et markedsføringssamarbejde), deltaget i arbejdet med at etablere Randers Regnskov, etablering af Østjyllands Turistudviklingsselskab, endagsturisme, udvikling af masterplan for turismeudvikling langs Gudenåen og Randers Fjord, Stjerneruten, branding af Randers, Fjordens dag og mange, mange andre både små og store projekter. Og med den øgede fokus, der i disse år er på fritidslivet og turismen som drivkraft i oplevelsesøkonomien, har vi helt sikkert ikke set de sidste spændende projekter fra den nu 100-årige forening.

Historiske begivenheder: